Terapeutisk tilgang

Først og fremmest er det dig som menneske og dine problemstillinger, der er i fokus, fremfor hvilken terapeutisk tilgang og metoder, som jeg anvender. Jeg vil i terapien benytte aspekter fra forskellige evidensbaserede terapeutiske tilgange særligt indenfor kognitiv terapi. De terapeutiske tilgange, som jeg primært vil tage udgangspunkt i, når vi arbejder med dine problematikker i terapiforløbet, er kort beskrevet nedenfor:


Kognitiv adfærdsterapi:

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en evidensbaseret terapeutisk tilgang, der har eksisteret siden midten af 1960’erne. Grundantagelsen i KAT er, at individets tanker og fortolkning af situationer i sit liv, vil påvirke individets følelser, adfærd og kropslige fornemmelser. Et eksempel på dette er fx, at en udløsende situation fortolkes som faretruende (på trods af, at den ikke reelt set er det), hvilket involverer angste dysfunktionelle tanker og vurderinger, som herefter vil medføre en følelse af angst, angstpræget adfærd og kropsligt ubehag. Ens adfærd, følelser og kropslige fornemmelser antages at ændre sig, når de dysfunktionelle tanker  underkastes objektiv refleksion, hvor man bemærker, at man fortolker en situation på en fejlagtig måde, der fx skaber kropslig ubehag, irrationel adfærd og dårligt humør, og efterfølgende ændre sine dysfunktionelle tanker og vurderinger.

I KAT forsøger man derfor at skabe en større indsigt i sammenhængen mellem ens tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd og herefter at ændre dysfunktionelle tanker. Læs mere om den kognitive diamant, der omhandler, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden indbyrdes 

 

Acceptance and Commitment Therapy:

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en anden evidensbaseret terapeutisk tilgang, der startede i 1990’erne. Fremfor at fokusere på at forandre dysfunktionelle tanker, som er fokus i KAT, forsøger man i ACT at forandre de dysfunktionelle tankers indflydelse samt klientens forhold til de dysfunktionelle tanker; gennem strategier såsom mindfulness, accept og kognitiv defusion. Målet i ACT er at fremme psykologisk fleksibilitet, der kan defineres som at kontakte det nuværende øjeblik – som det er, og ikke hvad det siger, at det er – og fortsætte med at ændre eller vedholde adfærd, således den tjener ens udvalgte værdier.

Målet i ACT er dermed at give dysfunktionelle tanker og negative følelser mindre indflydelse og virkning (fremfor at ændre dem), således ens fokus i stedet kan rettes mod det, der er meningsfuldt for en. ACT sætter derfor fokus på, at man engagerer sig i at leve et liv i overensstemmelse med sine personlige værdier. Værdier er ikke en ting eller et mål, men snarere en igangværende proces, der omhandler, hvad der er vigtigt for en, hvordan man ønsker at være, hvad man ønsker at gøre i sit liv, og hvad man ønsker at stå for. Værdier er ikke beslutninger og vurderinger, men skal i stedet være valg, der er frie i den forstand, at der ikke er nogen tvang, ingen ’burde’ eller ’jeg skal’.

 

Metakognitiv terapi

I metakognitiv terapi anses årsagen til psykisk lidelse og mistrivsel for at være overdreven opmærksomhed på grublerier i fortiden fx “hvordan kunne det her ske for mig?” eller overdreven opmærksomhed på bekymringer i fremtiden fx “Hvad nu hvis der aldrig er nogen, der vil ansætte mig, så jeg aldrig får et ordentligt job igen?”. Denne overdrevne opmærksomhed på ens kognitive processer kaldes for ‘Cognitive Attentional Syndrome’ (CAS) eller på dansk: kognitivt opmærksomhedssyndrom. I metakognitiv terapi forsøger man at reducere dette overdrevne fokus på bekymringer eller grublerier (CAS), ved at hjælpe klienterne med at udvikle nye måder til at forholde sig til sine negative tankemønstre, der tager for meget plads i ens hverdag. Når CAS reduceres, antages det i metakognitiv terapi, at klienten vil begynde at kunne tænke konstruktivt og kreativt igen, hvilket dermed kan mindske psykisk lidelse og mistrivsel.