Personligt om mig

Mit navn er Katrine. Gennem 3,5 år tilbage fra  februar 2021 og indtil maj 2024 har jeg sammen med min kæreste Christian rejst rundt til forskellige lande, boet i forskellige airbnb boliger og levet som det, som man betegner som ‘digitale nomader’. Vi arbejder begge online  – jeg som psykolog med online terapi og Christian som freelance softwareudvikler. Vi opsagde derfor tilbage i 2021 vores gamle  jobs, som for mit vedkommende var som psykolog hos Hjulsøgårdfonden og opsagde vores dejlige lejlighed i Aarhus. Gennem de 3,5 år, som vi har levet som digitale nomader, har vi blandet andet rejst og boet i Costa Rica, Sri Lanka, Thailand, Indonesien, Malaysia, Japan, Portugal og Spanien. 

Årsagen til vores beslutning om at leve på en ret alternativ måde var, at vi begge to altid har elsket at rejse og har drømt om at skabe en hverdag med mere frihed, autonomi, sol, palmer og masser nye oplevelser. Derudover ønskede vi at have mere tid til noget af det, som giver os energi i vores hverdag, hvilket for mig blandt andet er at løbe i naturen, dyrke yoga, møde nye mennesker/kulturer, udforske forskellige vandreruter samt eksperimentere med nye madopskrifter

Man kan altid finde mindst en god undskyldning for ikke at lave en forandring og komme ud af sin comfort zone, men nogle gange er en forandring bare nødvendig for at realisere det liv, som man ønsker at leve. Hvis man lader frygt styre sit liv, ender man måske med at løbe den største risiko ift. at kunne realisere sine drømme! Vi husker derfor os selv på følgende: “The only thing to fear, is to never try at all”.

D. 31/05/24 blev vi forældre til vores datter Nora, hvorefter vi har valgt at flytte tilbage til Danmark, fordi det betyder meget for os, at Nora får et godt forhold til vores familier, og fordi vores behov for en mere stabil base med faste rutiner har ændret sig, efter vi blev forældre. Noget af det vigtigste, som vi har lært og blevet bekræftet i gennem vores livsstil som digitale nomader er dog, at frihed og fleksibilitet er nogle meget vigtige værdier for os. Derfor arbejder vi begge kun på deltid, imens vi sammen er på deltidsbarsel, fordi den tid, som vi har sammen, er det mest værdifulde for os. 

Selvom vores behov ændrede sig, efter vi blev forældre, og vi nu bor i Danmark, så ser vi tilbage på de 3,5 år, som vi levede som digitale nomader med stolthed! Stolthed over at vi sammen havde modet til at springe ud i det uvisse, starte som selvstændige og forfølge og realisere vores drøm om et mere frit liv med mere tid og flere oplevelser.  

På trods af at vi ikke længere lever som digitale nomader på fuldtid, så rejser vi fortsat længere perioder ad gangen i løbet af året, og jeg har derfor både online terapi, når vi er i Danmark og i udlandet.

Kontakt mig endelig hvis du har interesse i et terapiforløb hos mig eller har nogle spørgsmål. Første uforpligtende samtale (forsamtale) er gratis. Jeg ser frem til at høre fra dig!