Podcast
Her kan du lytte til min podcast ‘Psykologi i hverdagen’. I min podcast fortæller jeg om psykologiske problematikker, som de fleste af os kan nikke genkendende til at opleve i vores hverdag i større eller mindre grad. Derudover giver jeg dig enkle og anvendelige teknikker til at håndtere disse forskellige psykologiske problematikker.
Velkommen til min podcast! I dette første afsnit introducerer jeg, hvad podcasten kommer til at omhandle, og derudover præsenterer jeg også mig selv, så du har en fornemmelse af, hvem jeg er. Link til afsnittet på Spotify her.
Lavt selvværd er noget mange mennesker døjer med i større eller mindre grad, og det kan have en stor betydning for ens trivsel. Dette afsnit omhandler, hvad det vil sige at have lavt selvværd, hvorfor man udvikler et lavt selvværd, konsekvenser ved at have et lavt selvværd, og hvordan man kan forbedre sit selvværd. Link til afsnittet på Spotify her
Ekstramateriale nedenfor – spørgsmål som jeg nævner i podcasten til at arbejde med sit selvværd:
Døjer du med lavt selvværd? Hvis du er mere uenig end enig i størstedelen af de kommende spørgsmål/udsagn, døjer du formentlig med en grad af lavt selvværd:
- Mine erfaringer i livet har lært mig at værdsætte og sætte pris på mig selv.
- Jeg har en positiv tankegang om mig selv.
- Jeg behandler mig selv godt og passer på mig selv.
- Jeg kan godt lide mig selv.
- Jeg vægter mine kvaliteter, færdigheder og styrker lige så højt, som mine svagheder og mangler
- Jeg har det godt med mig selv.
- Jeg føler mig værdig til at få andres opmærksomhed og tid.
- Det er okay at pleje mig selv og nyde de gode ting i livet.
- Mine forventninger til mig selv er ikke mere rigide eller krævende end mine forventninger til andre.
- Jeg er venlig og støttende overfor mig selv fremfor at være selvkritisk.
Efter du har noteret dine selvkritiske tanker, kan du finde alternative realistiske tanker, der udfordrer dine selvkritiske tanker ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad er der af beviser for og imod mine selvkritiske tanker (er det bare tanker eller er det fakta)?
- Hvilke andre alternative perspektiver kan jeg finde?
- Antager jeg, at mit perspektiv er det eneste mulige?
- Er disse selvkritiske tanker hjælpsomme?
- Har jeg en alt eller intet tankegang, som ikke er særlig nuanceret?
- Drager jeg hurtige konklusioner?
- Er jeg retfærdig over for mig selv, eller dømmer jeg mig selv som person på baggrund af en enkelt begivenhed?
- Fokuserer jeg udelukkende på mine svagheder og glemmer mine styrker?
- Beskylder jeg mig selv for ting, der ikke rigtig er min fejl?
- Forventer jeg, at jeg skal være perfekt?
Lav en liste med alle dine kvaliteter, talenter, styrker og færdigheder vha. følgende spørgsmål:
- Hvilke aspekter ved dig selv, ville du sætte pris på, hvis det var aspekter ved en anden person?
- Hvilke dårlige ting er du ikke?
- Hvordan vil en af dine nærmeste familiemedlemmer, venner eller kæreste beskrive dig?
- Hvilke positive kvaliteter karakteriserer dig?
- Hvad er du god til?
- Hvad har du opnået i livet – stort som småt?
- Hvilke udfordringer har du klaret i livet, og hvad siger det om dig?
- Hvilke talenter har du, selvom de er små eller moderate?
- Hvilke færdigheder har du tilegnet dig?
- Hvad værdsætter andre ved dig? Og hvad værdsætter du ved dig selv?
Ensomhed er en normal og naturlig følelse, som vi alle kender og har oplevet enten i kortere eller længere perioder i vores liv. Men selvom ensomhed er en naturlig følelse så er det noget flere og flere oplever i en større grad, og længerevarende ensomhed kan have en negativ indvirkning på helbredet fx give forhøjet blodtryk, øge stresshormoner og spille en rolle i at udvikle alzheimers og depression. Længerevarende mere kronisk ensomhed er derfor en meget negativ tilstand på flere punkter.
Link til afsnittet på Spotify her
I dette afsnit fortæller jeg om hvad ensomhed omfatter, hvem der bliver ensomme, hvilke konsekvenser der er ved ensomhed, og hvordan man kan håndtere ensomheden på forskellige måder.
Spørgsmål til at måle ens niveau af ensomhed nævnt i podcasten:
For at måle en persons niveau af ensomhed kan man tage udgangspunkt i ’Loneliness Scale’ – en liste med tyve spørgsmål uden rigtige eller forkerte svar. Skriv et tal fra 1-4 ud fra hvert spørgsmål ift. hvor ofte du føler sådan. Ved spørgsmålene med * er 1=altid, 2=nogle gange, 3=sjældent og 4=aldrig. For spørgsmålene uden * er 1=aldrig, 2=sjældent, 3=nogle gange, 4= altid. En høj grad af ensomhed defineres som en total score på 44 eller højere, lav ensomhed er defineret ved en score på mindre end 28. En score på 33-39 repræsenterer midten af spektret.
o *Hvor ofte føler du dig ’in tune’/i harmoni med menneskerne omkring dig?
o *Hvor ofte føler du dig som en del af en gruppe venner?
o *Hvor ofte føler du, at du har meget til fælles med dem omkring dig?
o *Hvor ofte føler du dig udadvendt og imødekommende?
o *Hvor ofte føler du dig tæt på andre?
o *Hvor ofte føler du at du kan finde samvær med nogen, når du har lyst?
o * Hvor ofte føler du, at der er andre som virkelig forstår dig?
o *Hvor ofte føler du, at du har nogen som du kan tale med?
o *Hvor ofte føler du, at der er nogen, som du kan henvende dig til?
o Hvor ofte føler du, at du mangler samvær med andre?
o Hvor ofte føler du, at du ikke kan henvende dig til nogen?
o Hvor ofte føler du dig alene?
o Hvor ofte føler du, at du ikke længere er tæt på nogen?
o Hvor ofte føler du, at dine idéer og interesser ikke deles med andre omkring dig?
o Hvor ofte føler du dig udelukket?
o Hvor ofte føler du, at dine relationer ikke er meningsfulde?
o Hvor ofte føler du, at der ikke rigtig er nogen, der virkelig kender dig godt?
o Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
o Hvor ofte føler du dig generet?
o Hvor ofte føler du at andre er omkring dig men ikke med dig?
Dette afsnit omhandler FOMO (Fear of missing out), hvor jeg først kommer ind på, hvorfor FOMO er opstået, herefter kommer jeg ind på, hvorfor vi ikke vil gå glip, men hele tiden søger noget mere, andet, nyt og bedre. Efterfølgende fortæller jeg om bagsiden ved at ville det hele, og hvorfor det kan være nødvendigt at gå glip af noget. Og til slut gennemgår jeg, hvad man kan man gøre for at bekæmpe FOMO og i højere grad fokusere på JOMO (Joy of missing out).
Link til afsnittet på Spotify her
Angst er en naturligfølelse, som vi alle kender til. Men for nogen bliver angsten langvarig og så intens, at den kan hæmme en i at gøre almindelige dagligdagsting. Angstlidelser vurderes faktisk til at være den mest hyppigt forekommende psykiske lidelse i Danmark. Størstedelen af mine klienter, der går i et terapiforløb hos mig, døjer med angst i en eller anden grad. Angst er derfor en meget relevant psykisk problematik, som jeg vil fortælle om i dette afsnit. Jeg vil først fortælle om forskellen på angst og angstlidelser, hvorefter jeg vil fortælle om to forskellige terapeutiske tilgange med forskellige teknikker til at håndtere ens angst.
Link til afsnittet på Spotify her
Online kursus – teknikker til at håndtere din angst:
De teknikker som jeg fortæller om i dette podcast afsnit er blot nogle få blandt en del forskellige teknikker til at håndtere ens angst indenfor forskellige terapeutiske tilgange. Jeg har lavet et online kursus der hedder: teknikker til at håndtere din angst, hvor jeg fortæller mere dybdegående om angst og angstlidelser og også mange andre teknikker til at håndtere ens angst end dem, som jeg nævner i dette afsnit. Kurset kan købes på min hjemmeside: www.valuebasedliving.dk
Kurset er designet til dig, der kæmper med en hver form for angst, som påvirker din hverdag negativt, og til dig som ønsker at få en dybere forståelse af din angst samt ønsker at lære at benytte forskellige evidensbaserede, enkle og anvendelige teknikker af høj faglig kvalitet til at håndtere din angst.
Kurset består af 9 lydfiler/lektioner af ca. 10-20 minutters varighed og dertilhørende opgaver og øvelser (i alt 16 opgaver). Derudover er kurset inddelt i to dele. Den første del går fra 1. til og med 4. lektion og omhandler at få en forståelse for angst, herunder hvordan angst adskiller sig fra angstlidelser, og hvordan angst hænger sammen med stress og ens selvværd mm. Anden del går fra 5. til og med 9. lektion og omhandler forskellige teknikker til at håndtere din angst, som tager udgangspunkt i forskellige evidensbaserede terapeutiske tilgange.
Kurset fortælles på en letforståelig og enkel måde, hvor jeg løbende guider dig igennem de forskellige teknikker og opgaver og til sidst sætter fokus på, hvordan du kan sammensætte teknikkerne på en helhedsorienteret og individualiseret måde, der passer til dig og din angstproblematik. Gennem kurset får du en grundig og dybdegående forståelse af angst og teknikker til behandling heraf, der kan fungere som en form for værktøjskasse med forskellige redskaber, som du altid har adgang til. Jeg vil anbefale, at du gennemgår kurset i kronologisk rækkefølge, og at du maksimalt lytter til én lektion om dagen samt laver de dertilhørende opgaver.
Garanti – er du ikke tilfreds med kurset, kan du få dine penge tilbage i op til 7 dage efter køb.
Du kan læse mere om mit online kursus og købe det her
Næsten alle har følt jalousi på et tidspunkt eller haft jaloux tanker om en ægtefælle/kæreste, en ven, en søskende eller et andet familiemedlem. Jalousi er normalt og lige så menneskeligt som kærlighed og frygt. Det er en universel følelse, som vi finder blandt mennesker i forskellige kulturer, hos børn og endda hos dyr. Vi oplever det, fordi vi føler os forbundet med nogen på en særlig måde. Så hvis den relation er i fare, kan vi føle os truede eller fornærmede. Vi er sjældent jaloux over et overfladisk forhold, så jalousi kan være et signal om, at nogen betyder noget for os. Men når det tager over, kæmper vi for at få det ud af vores sind, og i den forbindelse kan vi komme til at gøre ting, som vi fortryder. Jalousi kan derfor potentielt skabe reelle problemer for os og involverer mange andre følelser som fx angst, vrede, hjælpeløshed, håbløshed og en skamfølelse. I sidste ende er jalousi ofte det, der driver den person væk, som man allermest ønsker i sit liv. Fordi Jalousi involverer en masse andre følelser, kan det være en af de sværeste følelser at håndtere.
Du kan lytte til mit afsnit på Spotify her
Ekstramateriale:
’The Jalousi Scale’
Skriv det tal ned på et stykke papir, der angiver, hvor ofte du engagerer dig i nedenstående, når du er jaloux i din relation til din partner eller en tidligere partner. Aldrig = 0, Sjældent = 1, Nogle gange = 2, Ofte = 3, Altid = 4.
o Jeg spørger min partner om hans eller hendes tidligere forhold.
o Jeg bliver ked af det, når jeg hører om hans eller hendes tidligere forhold.
o Jeg sammenligner mig selv med hans eller hendes tidligere partnere, og det generer mig.
o Jeg spørger min partner for at finde ud af, hvad der foregår.
o Jeg spørger min partner, hvem han eller hun talte med, eller sad i nærheden af, når han var ude uden mig.
o Jeg forsøger at afbryde samtaler, som min partner har med andre af det modsatte køn.
o Jeg prøver at tjekke min partners e-mails eller sms’er.
o Jeg tjekker min partners telefonopkald eller beskeder.
o Jeg tjekker min partners GPS for at finde ud af, hvor han eller hun har været.
o Jeg søger tryghed fra min partner om, at jeg kan stole på ham eller hende.
o Jeg trækker mig fra min partner, når jeg er mistænksom.
o Jeg beskylder min partner for at være interesseret i en anden.
o Jeg bønfalder min partner om ikke at flirte med andre.
o Jeg kritiserer min partner eller siger negative ting om folk, jeg tror, han eller hun kunne være interesseret i.
o Jeg forsøger at få min partner til at føle skyld.
o Jeg forsøger at provokere min partner til at skændes, når jeg er jaloux.
o Jeg forsøger at forføre min partner til at få tryghed eller få det bedre, når jeg er jaloux.
o Jeg følger efter min partner for at finde ud af, hvad der foregår.
o Jeg truer min partner med et brud, separation eller skilsmisse.
o Jeg truer min partner med vold.
o Jeg har været voldelig, når jeg har været jaloux.
o Jeg forsøger at afholde min partner fra at forlade mig eller lave forskellige ting.
o Jeg kritiserer mig selv over for min partner.
o Jeg leder efter alternative partnere.
o Jeg flirter med andre mennesker for at prøve at gøre min partner jaloux.
o Jeg stoler ikke på min partner.
o Jeg er bekymret for, at min partner kan være mig utro.
o Jeg kan ikke lide, når min partner har kolleger eller venner af det modsatte køn, som kunne være attraktive for ham eller hende.
o Jeg bliver ked af det, hvis min partner rører ved eller kysser nogen, eller danser med en anden.
o Jeg bliver ked af det, hvis en af det modsatte køn virker interesseret i min partner.
Hvis du svarede “nogle gange” til fire eller flere af disse spørgsmål, kan jalousi være et problem i dine nuværende eller tidligere forhold. Hvis din samlede score overstiger 12, oplever du sandsynligvis en del ubehag til tider på grund af jalousi, hvorfor jalousi formentlig er et problem for dig.
I forrige afsnit som er første del af temeat om jalousi, fortalte jeg om, hvad jalousi helt præcist indebærer, årsager til jalousi, hvordan det kommer til udtryk og opleves, hvilket er vigtigt at have en forståelse for, for bedre at kunne arbejde med sin jalousi.
I dette afsnit gennemgår jeg nogle af de problematiske ting, du siger eller gør, når du har jaloux tanker og følelser. Det kan betegnes som en form for “strategier”, fordi du måske tror, at dine svar på din jalousi vil hjælpe dig, eller at du ikke har noget andet valg, fordi du føler dig så overvældet af din jalousi. Herefter fortæller jeg om mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere din jalousi, således du ikke skubber din partner væk i samme grad.
Du kan lytte til min podcast og denne episode på Spotify her
Flere og flere døjer med angst, depression, lavt selvværd og stress i nutidens moderne samfund. I dag fortæller jeg om en forklaring på dette, der tager udgangspunkt i compassion-fokuseret terapi, hvor den grundlæggende antagelse er, at der er opstået en ubalance mellem den gamle del af vores hjerne og nyere del af vores hjerne, således vores trusselssystem er overaktiveret, mens vores tryghedssystem er underaktiveret.
Afsnittets indhold:
– Forskellen på den gamle og nye del af hjernen
– Tre forskellige systemer, som vi bruger til at regulere vores følelser, herunder trusselssystemet, drive systemet og tryghedssystemet.
– Måder hvorpå man gennem compassion og mindfulness kan mindske det overaktive trusselsystem og øge det underaktive tryghedssystem.
Direkte link til afsnittet på Spotify her